Mads er 26 år og har 10.000 kr. stående på en bankkonto til 0% i rente. Han ved godt, at han burde i gang, men investering for begyndere kan ligne en jungle af tørre grafer og uforståelige bankord.
Har du det ligesom ham, behøver du hverken være millionær eller have en finansuddannelse. Du skal bruge en computer, 15 minutter og en simpel plan. Her får du hele planen fra start til slut.
Kort fortalt
- Investering giver typisk et højere afkast end en bankkonto over mange år, men værdien kan også falde
- Sørg for en nødopsparing og betal dyr gæld ud, før du investerer
- Start med en aktiesparekonto, hvor skatten kun er 17%
- En bred ETF eller investeringsforening er det nemmeste sted at starte for de fleste begyndere
Investering for begyndere: 3 ting før du starter
Det er fristende at hoppe direkte ud i aktiemarkedet. Men tre ting skal være på plads først, ellers risikerer du at skulle sælge på det værst tænkelige tidspunkt.
- En nødopsparing. Hav omkring tre måneders løn stående på en almindelig konto. Så slipper du for at sælge dine aktier, når vaskemaskinen dør. Se hvordan i 3 simple skridt til opsparing i hverdagen.
- Ingen dyr gæld. Et forbrugslån med 15% i rente koster mere, end aktier typisk giver. Betal gælden ud først. Læs mere om hvad ÅOP er.
- Mindst 5 år. Penge, du skal bruge inden for et par år, hører hjemme på en opsparingskonto. Aktier kan falde 20-30% på et år, og du skal kunne vente på, at de stiger igen.
Derfor skal du investere
Lader du 10.000 kr. stå på en bankkonto til 0% i rente, æder inflationen langsomt af dem. Med en inflation på omkring 2% om året kan pengene om 10 år kun købe det, der svarer til ca. 8.200 kr. i dag.
Investerer du i stedet de 10.000 kr. og får et historisk gennemsnitligt afkast på 7% om året, vokser de til knap 20.000 kr. på de samme 10 år. Det skyldes renters rente: Dine penge tjener penge, som bagefter tjener endnu flere penge.
Det er et gennemsnit over mange år. Nogle år stiger markedet 20%, andre år falder det. Derfor er tid din bedste ven.
Hvad kan du investere i
Når du begynder at investere, møder du ordet værdipapirer. Det er bare et samlebegreb for de ting, du kan købe. Som begynder skal du kende tre typer:
Aktier
Når du køber en aktie, køber du en lille bid af en virksomhed, fx Novo Nordisk eller Apple. Går det godt for firmaet, stiger aktien. Går det skidt, falder den. Vil du i gang, så se hvordan man køber aktier.
Investeringsforeninger og ETF’er
Her køber du en hel kurv med hundredvis af aktier på én gang. Det spreder risikoen automatisk, så det ikke er katastrofe, hvis ét firma går ned. Det er derfor, de fleste begyndere starter her. Læs forskellen i vores guides til investeringsforeninger og ETF’er.
Obligationer
En obligation er et lån, du giver til staten eller en virksomhed mod en fast rente. Risikoen er lav, men det er afkastet også. Obligationer bliver mest brugt til at gøre en portefølje mere rolig.
Vil du sprede dig ud over aktier og obligationer, så læs vores guide til investering i guld og sølv.
Risiko og afkast: Det skal du vide
Jo højere afkast du vil have, jo mere risiko skal du tage. Aktier har historisk givet det højeste afkast, men de svinger også mest. En bred global fond kan godt falde 30% i et dårligt år.
Den bedste måde at tæmme risikoen på er at sprede pengene ud over mange virksomheder og lande og give dem tid. Har du investeret bredt i 15-20 år, har markedet historisk set næsten altid været i plus, selvom der har været krak undervejs.
Det dummeste, du kan gøre, er at sælge i panik, når markedet falder. Det er der, du gør et midlertidigt tab permanent.
Den rigtige konto: Aktiesparekonto først
Inden du køber noget, skal du have en konto. Den danske stat har lavet en særlig løsning, der hedder en aktiesparekonto.
På et almindeligt aktiedepot betaler du 27% eller 42% i skat af dine gevinster. På en aktiesparekonto er skatten fast 17%. Der er et loft over, hvor meget du må sætte ind, og i 2026 er det 174.200 kr.
Reglen er enkel: Fyld aktiesparekontoen op først. Når den er fuld, fortsætter du på et almindeligt depot.
Vælg platform: Bank eller investeringsplatform
Du kan oprette aktiesparekontoen i din egen bank eller hos en investeringsplatform. Prisen kan variere meget, så sammenlign kurtage og gebyrer, før du vælger.
For mange står valget mellem Nordnet og Saxo Bank. Nordnet er nem at gå til, mens Saxo ofte er billigst og blev kåret som Bedst i test for aktiesparekonti af Forbrugerrådet Tænk i 2026. Se hele sammenligningen i Nordnet vs Saxo Bank.
Tre simple startstrategier
Her går de fleste begyndere i stå, fordi de ikke ved, hvad de skal trykke på. Du kan gribe det an på tre måder, alt efter hvor meget tid du vil bruge:
1. Den dovne investor
Du køber en bred, billig ETF eller investeringsforening, der spreder pengene ud over hele verden, og så gør du det samme hver måned. Mange platforme har en automatisk månedsopsparing uden købskurtage.
Vær opmærksom på, at ikke alle platforme lader dig koble månedsopsparingen på aktiesparekontoen. Hos fx Nordnet skal du selv trykke på købsknappen på aktiesparekontoen.
2. Den blandede investor
Du lægger de fleste penge i en bred fond, der klarer det tunge fundament. Ved siden af bruger du en lille del til at købe aktier i virksomheder, du godt kan lide og vil følge tæt.
3. Den aktive investor
Du vælger selv alle aktier og fonde ud fra grundig research. Det kræver mere tid og giver mere kontrol, men det er også nemmere at lave fejl. De fleste begyndere har det bedst med strategi 1 eller 2.
Kom i gang på 15 minutter
Det sværeste er det første skridt. Her er din plan for i dag:
- Opret dig hos en bank eller platform med dit MitID
- Åbn en aktiesparekonto inde på platformen
- Overfør penge fra din lønkonto, ligesom en almindelig overførsel
- Køb din første investering, fx en bred fond, der står på Skattestyrelsens positivliste. Sæt beløbet til det, dit budget kan holde til
Ved du ikke, hvor meget du kan undvære hver måned? Find det med vores gratis budgetskema i Excel.
Alle vores guider til investering
Investering er et stort emne, så vi har delt det op. Her er guiderne, der går i dybden med hver del:
| Guide | Her får du svar på |
|---|---|
| Aktiesparekonto | Loft, skat og regler for kontoen med kun 17% i skat |
| Nordnet vs Saxo Bank | Hvilken platform der passer bedst til dig |
| Bedste aktiesparekonto | De 5 største banker sammenlignet på pris |
| Investering for børn | Sådan giver du dit barn et økonomisk forspring med børneopsparing, aktiesparekonto og almindeligt depot |
| Investering i guld og sølv | Fire måder at eje guld og sølv, og hvordan de bliver beskattet |
| Hvad er en ETF? | Hvordan ETF’er virker, og hvordan de bliver beskattet |
| Hvad er en investeringsforening? | Forskellen på aktive og passive fonde |
| Hvordan køber man aktier? | Sådan foregår din første handel, trin for trin |
Ofte stillede spørgsmål
Du kan starte med et par hundrede kroner. Det vigtigste er at investere fast hver måned og kun bruge penge, du kan undvære i mindst 5 år.
I værste fald kan en enkelt aktie blive værdiløs. Spreder du pengene i en bred fond, er det meget usandsynligt at tabe alt, men værdien kan godt falde 30% eller mere i en periode.
Værdien af dine investeringer falder, men du har kun tabt penge, hvis du sælger. Historisk er markedet kommet tilbage efter hvert krak, så det vigtigste er at blive siddende.
Ingen investering er helt sikker, men en bred, global fond eller ETF med mange virksomheder er det mest stabile sted at starte med aktier.
De fleste begyndere har det bedst med fonde eller ETF’er, fordi risikoen bliver spredt automatisk. Enkeltaktier kan komme senere, når du har fået erfaring.
Denne artikel er sidst opdateret: Oktober 2026
