Vidste du, at en kaffe på farten tre gange om ugen kan koste dig over 6.000 kr. om året? Lav et budget, og du ser præcis, hvad dine penge går til, og det er næsten altid de små ting, der overrasker mest. Her er en enkel metode i fem steps.
Lav et budget i 5 steps
Du behøver ikke være god til tal for at lave et budget. Du skal bare have dit kontoudtog og 15 minutter.
- Find dine tal. Kig dit kontoudtog igennem for de sidste 2-3 måneder. Så kan du bruge et gennemsnit i stedet for at gætte.
- Skriv dine indtægter efter skat. Brug det beløb, der faktisk lander på kontoen, fx løn, SU eller pension.
- Del udgifterne op. Start med de faste, som husleje, forsikringer og abonnementer. Tag derefter de variable, som mad, transport og fritid.
- Find det, du har tilbage. Træk alle udgifterne fra indtægterne. Er tallet i minus, ved du, at noget skal justeres.
- Sæt et mål, og følg op. Beslut, hvor meget du vil spare op hver måned, og tjek én gang om måneden, om du holder budgettet.
En god tommelfingerregel er 50/30/20: højst halvdelen af indtægten til behov, højst 30% til ønsker og mindst 20% til opsparing og afdrag på gæld. Det er et pejlemærke og ikke en lov, så brug det som udgangspunkt og tilpas det til dit liv. Vil du regne mere præcist, forklarer Forbrugerrådet Tænk, hvordan du udregner dit rådighedsbeløb.
Når en kop kaffe bliver til en ferie
Det er sjældent de faste udgifter, der vælter budgettet. Det er de små ting, vi næsten ikke opdager i hverdagen. Et budget sætter tal på, og pludselig kan man se, hvor meget vanerne egentlig koster.
Prøv bare at regne med:
- Kaffe på farten: En latte til 40 kr., tre gange om ugen, virker uskyldigt. Men det ender på næsten 500 kr. om måneden – eller 6.000 kr. om året. Det er nok til en lille ferie i Sydpå ☀️
- Cigaretter: En pakke til 65 kr. om dagen svarer til næsten 2.000 kr. om måneden. Over et halvt år bliver det 12.000 kr. – penge, der i stedet kunne have dækket en ny computer, en sofa eller en solid nødbuffer.
- Streaming: Tre tjenester til 119 kr. stykket bliver til 360 kr. hver måned. På et år er det over 4.320 kr. – det samme som et weekendophold for to.
Laver du kaffen hjemmefra hver anden gang, skærer en pakke smøger væk om ugen og dropper den streamingtjeneste, du bruger mindst, har du allerede frigivet flere tusinde kroner om året. Det kræver ikke, at du ændrer alt på én gang. Små justeringer er nok til at mærke forskel.
Vil du have flere idéer, har vi samlet 3 simple skridt til opsparing i hverdagen.
Fire fejl, de fleste begår
Mange giver op efter den første måned. Som regel skyldes det en af disse fire ting, og heldigvis er de alle nemme at undgå:
- De årlige udgifter bliver glemt. Forsikringer, ejerafgift på bilen og tandlæge kommer kun en eller to gange om året. Del beløbet med 12, og regn det med som en fast udgift hver måned.
- Tallene er gættet. De fleste undervurderer, hvad de bruger på mad og fritid. Brug tallene fra kontoudtoget, så budgettet passer til virkeligheden.
- Budgettet er for stramt. Er der ingen plads til det, du nyder, holder budgettet sjældent længe. Sæt et realistisk beløb af til hygge og fritid.
- Der bliver ikke fulgt op. Et budget virker kun, hvis du kigger på det igen. Sæt 10 minutter af hver måned til at sammenligne med det, du faktisk har brugt.
Lav et budget, der passer til dit liv, og justér det løbende. Det er dén forskel, der afgør, om budgettet bliver en fast vane eller bare endnu et regneark, du glemmer alt om efter en uge.
Lav et budget med et færdigt budgetskema
Du behøver ikke starte fra bunden. Vores gratis budgetskema i Excel regner det hele ud for dig, mens du skriver. Foretrækker du papir, kan du hente det som PDF, klar til at printe.
Skemaet giver dig en personlig kommentar til din økonomi, så snart dine tal er skrevet ind.
Læs mere om de to versioner i vores artikler om budgetskemaet i Excel og budgetskemaet til print. Når budgettet er lagt, kan du følge det måned for måned med vores regnskabsskema.
Nu ved du, hvor du kan skære ned. Næste skridt er at give de sparede penge et godt sted at stå: Læs vores guide til opsparingskonti, og find den konto der passer til dig.
Ofte stillede spørgsmål
Der er ikke ét rigtigt beløb, men du bør have penge til en buffer og en fast opsparing. Mange bruger 10-20% af indtægten til opsparing som pejlemærke.
En tommelfingerregel for, hvordan indtægten kan fordeles: 50% til behov, 30% til ønsker og 20% til opsparing og gæld. Den er et udgangspunkt, som du kan tilpasse din situation.
Lav et budget én gang, og følg op hver måned. Ret det, når din økonomi ændrer sig, fx ved nyt job, flytning eller en ny udgift.
Start med de udgifter, du nemmest kan undvære, som takeaway, abonnementer og impulskøb. Hjælper det ikke nok, så kig på de store poster som bolig, bil og forsikringer.
