Folkepension 2026: Satser, beløb efter skat og hvornår du kan få den

Folkepension 2026 giver dig op til 16.273 kr. om måneden før skat, hvis du er enlig, og op til 12.011 kr., hvis du er gift eller samlevende. For en enlig uden anden indkomst lander der omkring 11.900 kr. på kontoen efter skat.

Pengene kommer dog ikke af sig selv. Du skal række hånden op og søge, og din alder, din partner og din øvrige indkomst afgør, hvor stor en bid af kagen du får.

Folkepension satser 2026: Grundbeløb og pensionstillæg

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fundamentet, som næsten alle får fuldt ud. Pensionstillægget er den variable del, der afhænger af din øvrige indkomst og af, om du bor alene.

Gifte og samlevende får et mindre tillæg, fordi staten regner med, at I deler køleskab, husleje og varmeregning. Det mærkes på kontoen: Der er 4.262 kr. til forskel hver måned.

Folkepension 2026 efter skat

Folkepension beskattes som almindelig indkomst, men du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af den. Sådan ser regnestykket ud for en enlig med fuld folkepension og ingen anden indkomst:

• Folkepension om året: 16.273 kr. × 12 måneder = 195.276 kr.
• Personfradrag i 2026: 54.100 kr. er skattefri
• Skat af resten: cirka 37% (bundskat 12,01% og kommuneskat på gennemsnitligt 25%) giver cirka 52.250 kr.
• Udbetalt efter skat: cirka 143.000 kr. om året eller 11.900 kr. om måneden

For gifte og samlevende med fuld folkepension giver samme regnestykke omkring 9.200 kr. om måneden efter skat. Betaler du kirkeskat, eller bor du i en kommune med højere skat, bliver beløbet en smule mindre.

Folkepension 2025 og 2026: Så meget steg den

Folkepensionen reguleres hvert år. Fra 2025 til 2026 fik en enlig med fuldt tillæg 746 kr. mere om måneden før skat:

• Enlig: 15.527 kr. i 2025 og 16.273 kr. i 2026
• Gift eller samlevende: 11.460 kr. i 2025 og 12.011 kr. i 2026
• Grundbeløb: 7.198 kr. i 2025 og 7.544 kr. i 2026

Folkepensionsalder: Hvornår kan du få folkepension?

Din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født. Den stiger i takt med, at vi lever længere, så en januarbaby fra 1963 må vente et helt år længere end en decemberbaby fra 1962.

Er du fx født i 1966, er din folkepensionsalder 68 år. Er du født i 1970, er den 69 år, og født i 1971 eller senere er den foreløbig 70 år.

Vil du gå før, har du flere muligheder. Se dem alle i vores guide til, hvornår du kan gå på pension, eller læs om tidlig pension, hvis du har mange år på arbejdsmarkedet. Har du betalt til efterløn, så læs vores guide til efterløn 2026.

Modregning i pensionstillæg 2026

Grundbeløbet rører ingen. Pensionstillægget er derimod den del, staten holder øje med, og her tæller både din og din partners indkomst med.

• Løn fra arbejde bliver ikke modregnet siden 2023, så du kan tjene ved siden af uden at miste folkepension
• Anden indkomst som private pensioner, renter, udbytter og lejeindtægter kan skære i pensionstillægget
• Grænsen for enlige er 99.200 kr. om året i anden indkomst, før tillægget begynder at falde
• Grænsen for gifte og samlevende er 198.800 kr. om året for jer tilsammen
• Over grænsen falder tillægget med 30,9% af hver ekstra krone for enlige. For gifte og samlevende er det 16%, hvis I begge er pensionister, og 32%, hvis din partner ikke er
• Som enlig er tillægget helt væk, når din anden indkomst når 438.200 kr. om året

Har du fx 2.000 kr. om måneden fra en ratepension, er det 24.000 kr. om året. Det ligger et godt stykke under grænsen, så som enlig beholder du hele pensionstillægget.

Ældrecheck og tillæg: Penge, mange glemmer

Har du en lille opsparing og ikke meget andet end folkepensionen, kan der ligge ekstra penge og vente:

• Ældrecheck: op til 26.900 kr. om året i 2026, hvis din likvide formue er under 108.000 kr. Den udbetales automatisk sidst i januar
• Varmetillæg og helbredstillæg: hjælp til varmeregningen og til fx medicin, tandlæge og briller
• Personligt tillæg og boligstøtte: hjælp, når pengene ikke slår til

Varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg skal du selv søge, og de gives ikke bagud i tid. Se reglerne og satserne på borger.dk.

Sådan søger du folkepension

Folkepension kommer ikke automatisk. Du søger på borger.dk med MitID, og du kan tidligst søge 6 måneder før, du når folkepensionsalderen. Søg i god tid, så du undgår et hul i økonomien.

Pensionen udbetales bagud den sidste bankdag i hver måned og går direkte ind på din NemKonto.

Udskyd folkepensionen og få et livsvarigt tillæg

Elsker du dit arbejde, kan du vælge at udskyde din folkepension. Så optjener du en venteprocent, der giver dig en højere folkepension resten af livet, når du til sidst går fra.

Kravet er, at du arbejder mindst 750 timer om året, mens du udskyder. Det svarer til cirka 15 timer om ugen.

Brøkpension: Hvis du har boet i udlandet

Fuld folkepension kræver som udgangspunkt 40 års bopæl i Danmark mellem dit 15. år og din folkepensionsalder. Har du boet kortere tid her, får du en brøkpension.

Regnestykket er simpelt: Har du boet 30 år i Danmark, får du 30/40 af den fulde folkepension, altså 75%. Flytter du til udlandet som pensionist, kan du som regel tage folkepensionen med, men tjek reglerne hos Udbetaling Danmark først.

Lav et budget for livet som pensionist

Folkepensionen er for de fleste lavere end den løn, de er vant til. Budgetskemaet viser dig sort på hvidt, om der er råd til både rødvin og rejser, når lønsedlen bliver til en udbetaling fra Udbetaling Danmark.

Skemaet giver dig en personlig kommentar til din økonomi, så snart dine tal er skrevet ind.

Folkepensionen er kun én del af din pension. Få det fulde overblik over arbejdsmarkedspension, ratepension og seniorpension i vores guide til pension i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål