Hvornår kan jeg gå på pension? Kort svar: Er du født efter 1. juli 1955, får du folkepension som 67, 68, 69 eller 70 år. Det afhænger kun af, hvilket år du har fødselsdag.
Men folkepensionen er langtfra den eneste udgang. Med efterløn, tidlig pension eller din egen opsparing kan mange smække computeren i 3-6 år før tid. Her får du tabellen, de fire genveje og et regneeksempel, så du kan se præcis, hvor du står.
Din folkepensionsalder: 67, 68, 69 eller 70 år
Folkepensionsalderen følger levealderen. Lever vi længere, skal vi også arbejde længere, og jo senere du er født, jo længere ser du kontoret indefra. Sådan ser det ud i dag:
| Du er født | Folkepensionsalder | Du kan gå fra |
|---|---|---|
| 1. juli 1955 til 31. dec. 1962 | 67 år | 2022-2029 |
| 1. jan. 1963 til 31. dec. 1966 | 68 år | 2031-2034 |
| 1. jan. 1967 til 31. dec. 1970 | 69 år | 2036-2039 |
| 1. jan. 1971 eller senere | 70 år | 2041 og senere |
Tallene er vejledende. Folketinget har det med at flytte målstregen, når vi lever længere, så alderen kan stige igen for de yngste. Din præcise alder kan du altid tjekke i borger.dk’s beregner.
Når du når alderen, får du i 2026 op til 16.273 kr. om måneden før skat som enlig (grundbeløb plus pensionstillæg). Hvordan beløbet regnes ud, kan du læse i vores guide til folkepension 2026.
Hvornår kan jeg gå på pension: født 1962-1970, år for år
Mange søger på præcis deres eget fødselsår, så her er det hele samlet. Kolonnen til højre viser, hvornår du tidligst kan gå på efterløn eller få udbetalt en pension, du har oprettet efter 2017.
| Født | Folkepension | Efterløn og privat pension tidligst |
|---|---|---|
| 1962 | 67 år (2029) | 64 år (2026) |
| 1963 | 68 år (2031) | 65 år (2028) |
| 1964 | 68 år (2032) | 65 år (2029) |
| 1965 | 68 år (2033) | 65 år (2030) |
| 1966 | 68 år (2034) | 65 år (2031) |
| 1967 | 69 år (2036) | 66 år (2033) |
| 1968 | 69 år (2037) | 66 år (2034) |
| 1969 | 69 år (2038) | 66 år (2035) |
| 1970 | 69 år (2039) | 66 år (2036) |
Årstallet er det år, du fylder alderen. Du kan gå fra din fødselsdag, så en januarbaby holder afskedsreception længe før en decemberbaby.
Fire veje til at gå på pension før tid
Folkepensionen er motorvejen. Men der findes fire afkørsler, og hvilken du kan tage, afhænger af, hvordan dit arbejdsliv har set ud.
1. Efterløn: for dig, der meldte dig ind i tide
Efterlønnen er en klub, du skulle have meldt dig ind i, før du fyldte 30. Du skal være medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i 30 år. Så kan du gå 3 år før din folkepensionsalder. Se satser og regler i vores guide til efterløn 2026.
I 2026 kan du få op til 22.041 kr. om måneden før skat som fuldtidsforsikret. Til gengæld bliver efterlønnen sat ned, hvis du har store pensionsopsparinger. Reglerne står hos borger.dk.
2. Tidlig pension: for dig med mange år på arbejdsmarkedet
Tidlig pension, i folkemunde kaldt Arne-pension, er til dig, der startede tidligt og har knoklet længe. Har du typisk 42-46 år på arbejdsmarkedet, når du er 61-63 år, kan du gå 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen.
Kravet stiger med dit fødselsår, og du kan få op til 15.650 kr. om måneden før skat i 2026. Du skal selv søge om ret til ordningen. Se dit eget krav hos borger.dk.
3. Seniorpension: når kroppen siger stop
Er du nedslidt og kan arbejde højst 15 timer om ugen, kan du søge seniorpension op til 6 år før folkepensionsalderen. Det kræver 20-25 års erhvervserfaring. Vi har samlet betingelser og beløb i guiden til seniorpension 2026.
Har du en varigt nedsat arbejdsevne uanset alder, er førtidspension den ordning, du skal kigge på.
4. Din egen pensionsopsparing: Den vej, du selv styrer
Din ratepension, livrente og aldersopsparing er dine egne penge, og dem kan du få fingrene i før tid. Hvor tidligt afhænger dog helt af, hvornår du i sin tid oprettede ordningen:
- Før 1. maj 2007: 60 år (den såkaldte 60-årsregel)
- 1. maj 2007 til 31. dec. 2017: 5 år før din folkepensionsalder
- Efter 31. dec. 2017: 3 år før din folkepensionsalder
Log ind på PensionsInfo med dit MitID, og få det fulde overblik på fem minutter. Ofte gemmer der sig en glemt klat penge fra et gammelt job, som du helt havde slettet fra hukommelsen.
60-årsreglen: Træk stikket som 60-årig
Har du en pensionsordning fra før 1. maj 2007, har du trukket det gyldne kort. Den kan nemlig som udgangspunkt udbetales, allerede fra du fylder 60 år, på grund af den gamle 60-årsregel.
Men pas på faldgruben. Staten udbetaler ikke en krone til dig, før du rammer efterløn, tidlig pension eller folkepension.
Stopper du som 60-årig, skal din private opsparing altså kunne betale dine regninger i 7-10 år. Det kræver en yderst velpolstret konto.
Regneeksempel: prisen for at gå 3 år før
Lad os sige, at du er født i 1965. Din folkepensionsalder er 68, men du vil gerne stoppe som 65-årig. Hvis du vil have det samme at leve for som en enlig folkepensionist, skal du dække 16.273 kr. om måneden i 3 år.
| Regnestykke | Beløb før skat |
|---|---|
| Folkepension pr. måned (enlig, 2026) | 16.273 kr. |
| Gange med 3 år (36 måneder) | × 36 |
| Det skal din opsparing eller efterløn dække | 585.828 kr. |
585.828 kr. er en pæn bunke penge at have liggende. Netop derfor betaler det sig at starte tidligt: En opsparing, der får lov at vokse i 20-30 år, klarer selv det tunge løft. Se hvordan i vores artikel om renters rente.
Tre fejl, der koster dig dyrt
- Du regner med 65 år. Det var engang, og den tid kommer ikke igen. Er du født efter 1962, er din folkepensionsalder mindst 68.
- Du glemmer modregningen. Pensionstillægget bliver sat ned, hvis du har andre indtægter, fx løn eller udbetalinger fra din private pension. Planlæg udbetalingerne, så du ikke mister tillæg unødigt.
- Du tjekker først dine ordninger som 64-årig. Så er det for sent at flytte rundt på noget. Kig på PensionsInfo nu, og igen hvert år.
Find din præcise pensionsdato
Spørgsmålet “hvornår kan jeg gå på pension?” har et præcist svar for netop dig, og det tager 10 minutter at finde:
- Find din folkepensionsalder i beregneren på borger.dk.
- Log ind på PensionsInfo, og se hvornår hver af dine ordninger kan udbetales.
- Er du medlem af en a-kasse, så spørg dem om din efterlønsalder og dit efterlønsbevis.
- Har du arbejdet i mere end 40 år, så tjek om du kan få tidlig pension.
- Lav et budget for livet efter arbejdet. Vores gratis budgetskema i Excel viser dig sort på hvidt, om der er råd til både rødvin og rejser, når lønnen stopper.
Vil du have det store overblik over alle typer pension, så læs vores guide til pension i Danmark. Og vil du i gang med budgettet, så start med lav et budget.
Ofte stillede spørgsmål
I 2026 er folkepensionsalderen 67 år for alle, der er født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962. Det er dem, der er født i 1959, der fylder 67 og kan gå på folkepension i 2026.
Er du født i 1966, er din folkepensionsalder 68 år, og du kan gå på folkepension i 2034. Efterløn og private pensioner oprettet efter 2017 kan du tidligst få fra 65 år, altså i 2031.
60-årsreglen betyder, at pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 som udgangspunkt kan udbetales fra du fylder 60 år. Nyere ordninger kan først udbetales 3-5 år før folkepensionsalderen.
Ja, hvis du selv har råd. Har du en pensionsordning fra før 1. maj 2007, kan den udbetales fra 60 år. Men du får ingen offentlig pension, før du når efterløn, tidlig pension eller folkepension, så din opsparing skal dække årene indtil da.
Er du født i 1963-1966, kan du gå på efterløn som 65-årig, hvis du har betalt efterlønsbidrag i 30 år. Du kan også bruge tidlig pension, hvis du har mange år på arbejdsmarkedet, eller din egen pensionsopsparing.
