Efterløn er for mange det første skridt ud af arbejdslivet. Du har betalt til ordningen i årevis, og nu vil du vide, hvornår du kan gå, og hvad der lander på kontoen.
Her får du satserne for 2026, din efterlønsalder, reglerne for modregning og svar på, hvad der sker med dine penge, hvis du ikke bruger dem.
Kort fortalt
- Efterløn er op til 20.057 kr. om måneden før skat i 2026 for fuldtidsforsikrede
- Du kan få efterløn i op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du er født i 1959 eller senere
- Det kræver, at du er medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag i mange år
- Venter du 2 år, stiger satsen til 22.041 kr., og du kan optjene en skattefri præmie
- Dine private pensioner bliver modregnet, men ATP rører ikke din efterløn
Efterløn 2026: Satser og beløb
Efterlønnen beregnes ud fra den højeste dagpengesats. Går du på efterløn, så snart du når efterlønsalderen, får du 91% af den. Venter du 2 år, får du 100%.
| Efterløn 2026 | Fuldtidsforsikret | Deltidsforsikret |
|---|---|---|
| Pr. måned (91%) | 20.057 kr. | 13.372 kr. |
| Pr. måned (100%, efter 2 år) | 22.041 kr. | 14.694 kr. |
| Pr. år (91%) | 240.684 kr. | 160.464 kr. |
Beløbene er før skat. Efterløn beskattes som almindelig indkomst, men du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af den.
Efterlønsbidraget er 593 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede i 2026, og du kan trække det fra i skat.
Efterlønsalder: Hvornår kan du gå på efterløn
Din efterlønsalder hænger sammen med din folkepensionsalder. For alle født i 1959 eller senere er der op til 3 år imellem.
| Du er født | Efterlønsalder | Folkepensionsalder |
|---|---|---|
| 2. halvår 1959 til 1962 | 64 år | 67 år |
| 1963 til 1966 | 65 år | 68 år |
| 1967 til 1970 | 66 år | 69 år |
| 1971 eller senere | 67 år | 70 år |
For de yngste årgange kan alderen blive hævet, hvis levealderen stiger.
Er du fx født i 1966, kan du gå på efterløn som 65-årig og får folkepension som 68-årig. Se alle veje ud af arbejdslivet i vores guide til, hvornår du kan gå på pension.
Betingelser for at få efterløn
Efterløn er en frivillig ordning, du selv har betalt til. Derfor er der også et par krav, før kassen åbner:
- Medlem af en a-kasse og tilmeldt efterlønsordningen
- Nok år med bidrag: Er du født i 1978 eller senere, skal du have betalt i mindst 30 år fra du fyldte 30. Er du født 1976 eller 1977, gælder det fra du fyldte 32
- Født 1959 til 1975: Du skal typisk have betalt uafbrudt siden 1999
- Efterlønsbevis: Du skal søge et efterlønsbevis hos din a-kasse, når du når efterlønsalderen
- Til rådighed: Når du får beviset, skal du opfylde betingelserne for dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet
Et efterlønsbevis fungerer som din forsikring. Bliver du syg eller mister dit job bagefter, mister du ikke retten til efterløn.
Er du ikke medlem af en a-kasse i dag, er efterløn ikke en mulighed for dig. Til gengæld kan tidlig pension eller seniorpension måske være det.
2-års reglen: Højere sats og skattefri præmie
Kan du lide dit job, betaler det sig at blive lidt længere. Venter du mindst 2 år efter din efterlønsalder og arbejder mindst 3.120 timer i den periode, får du to fordele:
- Højere efterløn: 100% af dagpengesatsen, altså 22.041 kr. om måneden i 2026
- Skattefri præmie: 15.870 kr. for hver 481 timer, du arbejder, efter du har opfyldt 2-års reglen
Du kan højst få 12 præmieportioner, svarende til 190.440 kr. skattefrit. Præmien bliver udbetalt som ét samlet beløb, når du når folkepensionsalderen.
Modregning i efterløn: Pension og arbejde
Efterlønnen bliver sat ned, hvis du har andre indtægter. Det gælder især dine private pensioner, og det er her, mange får en overraskelse.
Pensioner
- Livsvarige pensioner fra jobbet: 64% af det, du får udbetalt om året, bliver trukket fra efterlønnen
- Pensioner med et depot, fx ratepension og kapitalpension: Der regnes 5% af depotets værdi som en årlig ydelse, og 80% af det beløb trækkes fra
- ATP, ægtefællepension og invalidepension bliver ikke modregnet
Regneeksempel: Ratepension på 1 mio. kr.
Du er fuldtidsforsikret og har 1.000.000 kr. stående på en ratepension. 5% af depotet er 50.000 kr., og 80% af det er 40.000 kr. om året.
Din efterløn falder fra 240.684 kr. til omkring 200.700 kr. om året. Det er cirka 16.700 kr. om måneden før skat.
Pensionen bliver modregnet, selvom du ikke hæver den endnu.
Din a-kasse sender en pensionsoversigt sammen med efterlønsbeviset. Tjek den grundigt, for fejl i den kan koste dig penge hver eneste måned.
Arbejde ved siden af
Du må gerne arbejde, mens du er på efterløn. Til gengæld bliver efterlønnen sat ned for de timer, du arbejder. Det er din a-kasse, der laver regnestykket hver måned.
Vil du arbejde meget, kan det derfor betale sig at udskyde efterlønnen og bruge 2-års reglen i stedet.
Efterlønsbidrag: Sådan får du pengene tilbage
Har du betalt til efterløn og ombestemt dig, er pengene ikke tabt. Du skal selv framelde dig ordningen hos din a-kasse, og så afhænger skatten af, hvornår du gør det:
| Din situation | Sådan får du pengene |
|---|---|
| Du har ikke nået efterlønsalderen | Pengene kan overføres til en pensionsordning. Til en alderspension betaler du 30% i afgift |
| Du har nået efterlønsalderen | Pengene udbetales kontant, og du betaler almindelig indkomstskat |
| Du går på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension | Pengene udbetales kontant med 30% i afgift |
Vil du vide, hvor meget du har indbetalt, kan du se det på din a-kasses selvbetjening.
Efterløn, tidlig pension eller seniorpension
Der er flere veje ud af arbejdslivet før folkepensionen. De passer til forskellige situationer:
| Ordning | Hvem passer den til | Læs mere |
|---|---|---|
| Efterløn | Dig, der har betalt efterlønsbidrag i mange år | |
| Tidlig pension | Dig med lang tid på arbejdsmarkedet, også uden efterløn | Tidlig pension |
| Seniorpension | Dig, hvis helbred ikke kan klare jobbet længere | Seniorpension |
| Førtidspension | Dig, hvis arbejdsevne er varigt nedsat | Førtidspension |
Du kan ikke få efterløn og tidlig pension på samme tid. Vælger du tidlig pension, kan du få dine efterlønsbidrag udbetalt med 30% i afgift.
Sådan søger du efterløn
- Brug efterlønsberegneren på star.dk til at se, hvad du kan forvente at få
- Søg om efterlønsbevis hos din a-kasse, når du nærmer dig efterlønsalderen
- Gennemgå pensionsoversigten, som a-kassen sender med beviset
- Søg om efterløn hos din a-kasse, når du vil gå fra
Folkepensionen kommer ikke af sig selv, når efterlønnen slutter. Den skal du søge separat på borger.dk. Læs mere i vores guide til folkepension 2026.
Konklusion: Tjek din efterløn i god tid
Efterløn kan give dig op til 3 år ekstra uden arbejde, men regnestykket afhænger af dine pensioner og hvornår du går. Bed din a-kasse om en beregning, et par år før du når efterlønsalderen.
Efterløn er kun én del af billedet. Få det fulde overblik i vores guide til pension i Danmark.
Vil du se, om økonomien hænger sammen på efterløn? Download vores gratis budgetskema og sæt dine nye tal ind.
Skemaet giver dig en personlig kommentar til din økonomi, så snart dine tal er skrevet ind.
Ofte stillede spørgsmål
Fuldtidsforsikrede får op til 20.057 kr. om måneden før skat. Venter du 2 år efter efterlønsalderen, stiger det til 22.041 kr. om måneden.
Det afhænger af, hvornår du er født. Er du født i 1963 til 1966, er efterlønsalderen 65 år. For årgang 1967 til 1970 er den 66 år, og for 1971 eller senere 67 år.
Ja, men efterlønnen bliver sat ned for de timer, du arbejder. Vil du arbejde meget, kan det betale sig at udskyde efterlønnen i 2 år.
Ja, de fleste private pensioner bliver modregnet. For pensioner med et depot trækkes 80% af 5% af depotets værdi fra. ATP bliver ikke modregnet.
Ja. Du skal framelde dig ordningen hos din a-kasse. Før efterlønsalderen kan pengene overføres til en pension, og efter efterlønsalderen udbetales de kontant med almindelig skat.
Kilder
- Ældre Sagen: Satser for efterløn 2026
- Ase: Efterlønsalder
- Ase: Efterlønsbidrag
- Ase: Tilbagebetaling af efterlønsbidrag
- Ældre Sagen: Fradrag for pensioner
- Ældre Sagen: Skattefri præmie
Denne artikel er sidst opdateret: Oktober 2026
