En månedsopsparing betyder, at du investerer et fast beløb hver måned helt automatisk. Du sætter den op én gang, og så køber din platform aktier eller fonde for dig, uden at du skal tænke over det. Her får du overblik over skatten i 2026, regneeksempler og de fejl, du skal undgå.
Kort fortalt
- En månedsopsparing investerer et fast beløb for dig hver måned helt automatisk
- Du kan starte med få hundrede kroner om måneden
- På en aktiesparekonto betaler du kun 17% i skat af afkastet i 2026
- En bred, global indeksfond er det oplagte valg for de fleste
Hvad er en månedsopsparing, og hvordan virker den?
Med en månedsopsparing beder du din handelsplatform om at købe de samme aktier eller fonde for dig på en fast dato hver måned. Du sætter en fast overførsel op fra lønkontoen til dit depot, og når pengene lander, bliver de investeret automatisk.
Det kaldes også automatisk opsparing, og det fjerner det sværeste ved at investere: at du selv skal huske det og holde fast, når markedet falder. Fordi du køber hver måned, køber du nogle gange dyrt og andre gange billigt. Over tid giver det dig en gennemsnitspris og tager meget af nervøsiteten ud af det.
Du kan spare op i enkeltaktier, men de fleste vælger fonde, fordi pengene så bliver spredt ud på mange virksomheder. Passer dit beløb ikke præcist med prisen på en fond, lader nogle platforme resten stå til næste måned. Andre køber brøkdele, så hver krone bliver investeret.
Månedsopsparing på aktiesparekonto eller frit depot?
Mange spørger, om de skal vælge en aktiesparekonto eller en månedsopsparing. Men det er ikke enten eller: Månedsopsparingen er måden, du sparer op på, og aktiesparekontoen er et af de steder, pengene kan stå. Og netop det sted afgør, hvor meget du betaler i skat af din månedsopsparing.
- Aktiesparekonto: 17% i skat af afkastet hvert år (lagerbeskatning), også selvom du ikke har solgt. Du kan højst sætte 174.200 kr. ind i 2026
- Frit depot: 27% af de første 79.400 kr. i afkast og 42% af resten i 2026. Er du gift, er grænsen 158.800 kr. for jer tilsammen
For de fleste er aktiesparekontoen det bedste sted at starte, fordi skatten er lavere. Men tjek, om din platform lader dig koble den automatiske månedsopsparing på aktiesparekontoen. Ellers skal du selv købe ind hver måned. Når du når loftet, kan du fortsætte i et frit depot ved siden af. Læs mere i vores guide til aktiesparekonto.
Start din månedsopsparing hos Nordnet
Sæt din månedsopsparing op på få minutter, og spar op i fonde uden kurtage
Danske investeringsforeninger eller udenlandske ETF’er?
Når du vælger fonde, støder du hurtigt på de to typer. Begge samler mange aktier i én pakke, men de koster og beskattes forskelligt.
- Udenlandske ETF’er: Lave årlige omkostninger, ofte 0,12-0,20% for en global ETF. I et frit depot bliver de altid lagerbeskattet, så du betaler skat af gevinsten hvert år, selvom du ikke sælger
- Danske investeringsforeninger: Lidt dyrere, ofte 0,40-0,60% om året. De udbyttebetalende bliver realisationsbeskattet i et frit depot, så du først betaler skat, når du sælger
På en aktiesparekonto betyder forskellen i skat ikke noget, fordi alt bliver beskattet med 17% hvert år. Så kan du roligt vælge den billigste fond. Vil du vide mere, så læs vores guide til ETF’er og guiden til investeringsforeninger.
Hvor meget skal du spare op om måneden?
Du behøver ikke en stor formue for at komme i gang. Mange platforme lader dig starte med 100-500 kr. om måneden. Det vigtigste er ikke beløbet, men at du kommer i gang og lader tiden arbejde for dig.
Sådan kan en månedsopsparing vokse på 20 år med 7% om året før skat:
| Om måneden | Du sætter ind | Efter 20 år |
|---|---|---|
| 500 kr. | 120.000 kr. | ca. 255.000 kr. |
| 1.000 kr. | 240.000 kr. | ca. 510.000 kr. |
| 1.500 kr. | 360.000 kr. | ca. 766.000 kr. |
| 3.000 kr. | 720.000 kr. | ca. 1,53 mio. kr. |
Beløbene er før skat og ikke justeret for inflation. De viser, hvorfor det betaler sig at starte tidligt: Halvdelen af beløbet kommer fra afkast, ikke fra det, du selv har sat ind. Læs mere om effekten i vores guide til renters rente.
Sådan kommer du i gang trin for trin
- Få styr på basisøkonomien. Hav en buffer på 2-3 måneders faste udgifter på en almindelig opsparingskonto, og betal dyr gæld af først. Renten på et forbrugslån er næsten altid højere end det, du kan forvente at tjene på aktier. Har du ikke et budget endnu, så start med at lave et budget
- Vælg en handelsplatform. Gå efter en med 0 kr. i kurtage på månedsopsparing og lave valutagebyrer. Vil du spare op på en aktiesparekonto, så tjek, at platformen lader dig koble månedsopsparingen på kontoen. Det kan langt fra alle. Se vores sammenligning af den bedste aktiesparekonto eller læs, hvordan Nordnet og Saxo Bank klarer sig mod hinanden. Vælger du Nordnet, kan du se priser og regler i vores guide til Nordnets månedsopsparing
- Vælg dine fonde. For de fleste er en bred, global indeksfond det bedste valg. Den spreder pengene ud på tusindvis af virksomheder i hele verden
- Sæt en fast overførsel op. Lad den gå dagen efter lønnen og et par dage før platformens faste købsdag. Køber platformen ind den 8., så overfør senest den 5. i måneden
Sådan holder du opsparingen i balance
Efter nogle år vil nogle af dine fonde være vokset mere end andre, så fordelingen ikke længere er, som du planlagde. Kig på det én gang om året. Fylder én fond for meget, så ændr fordelingen af dine næste indbetalinger, så du køber mere af det, der halter. På den måde rebalancerer du uden at sælge og betale skat.
Typiske fejl og gebyrer
- Du stopper, når markedet falder. Det er netop der, du køber billigt. Stopper du, går du glip af opturen bagefter
- Du overser de løbende omkostninger. Selv med 0 kr. i kurtage betaler du fondens årlige omkostninger (ÅOP). Gå efter under 0,50% om året
- Du glemmer valutagebyret. Køber du fonde i euro eller dollar, tager platformen et gebyr for at veksle. Det løber op over mange år
- Du investerer penge, du snart skal bruge. Aktier svinger, så pengene bør kunne stå i mindst 5 år
Ofte stillede spørgsmål
Det afhænger af dig, men se efter 0 kr. i kurtage, et bredt udvalg af billige fonde, lave valutagebyrer og mulighed for at spare op på en aktiesparekonto.
Ja. De fleste banker, fx Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank, tilbyder månedsopsparing, ligesom Saxo og Nordnet. Forskellen ligger typisk i kurtage, valutagebyrer og udvalget af fonde, så sammenlign prisen, før du vælger.
Ja. Du kan oprette et depot i barnets navn eller bruge en børneopsparing. Børn har deres eget personfradrag, så afkastet kan ofte blive skattefrit. I 2026 må hver forælder og bedsteforælder give et barn op til 80.600 kr. om året uden afgift.
Ja. Det er den nemmeste måde at begynde at investere på. Du skal ikke læse regnskaber eller følge med i nyhederne. Du køber bare en bred fond hver måned.
Hos de fleste platforme sker der ikke noget. Der bliver bare ikke købt den måned, og næste måned fortsætter opsparingen som normalt.
Ja. De fleste steder kan du når som helst ændre beløbet, skifte fonde eller sætte opsparingen på pause, som regel uden gebyr. Det, du allerede har købt, bliver stående.
For de fleste er en indeksfond det klogeste valg. Den spreder pengene ud på mange virksomheder og brancher. Enkeltaktier kræver mere tid, viden og is i maven, fordi de svinger langt mere.
Kilder
- Skattestyrelsen: Aktiesparekonto
- Skattestyrelsen: Skat af aktieindkomst 2026
- Skattestyrelsen: Gaver til børn og børnebørn
